Lars Søndergård er lektor i samfundsfag ved Zahles Seminarium og har tidligere arbejdet for Dansk Industri og flere andre interesseorganisationer. Desuden har han deltaget i en række Danida-projekter i Afrika og Asien og er forfatter til flere undervisningsmaterialer om bl.a. handel, energi og miljø.
Verdens syv udfordringer bryder med den traditionelle lærebog i inter-national politik ved en mere problemorienteret tilgang, hvor teorierne i international politik møder de store udfordringer, verden står overfor. Bogen lægger op til analyse og debat af tidens globale problemer som terror, fattigdom, migration, værdikamp, energimangel, klimaforandringer og økonomiske spekulationer.
Hermed bliver det muligt at foretage en mere kritisk vurdering af magtforhold, internationale organisationer og nationalstaternes adfærd.