Bekendtgørelsen lægger op til at hf-kursister skal tilegne sig såvel faglige metoder som forskellige studiekompetencer, mens de går på hf. En del af disse kompetencer er generelle, og er derfor ikke nødvendigvis knyttet til undervisningen i ks-fagene. På den anden side, er de nødvendige forudsætninger for, at opnå et tilfredsstillende resultat i ks. Det følgende bliver derfor en skønsom blanding af generelle studiekompetencer og kompetencer, der er knyttet til bekendtgørelseskrav i ks-faget. De generelle kompetencer kan udmærket trænes i værkstedstimer.

De 3 fags faglige metoder

• At læse en tekst
• Problemformulering
• De taksonomiske niveauer
• Synopsis
• Projektarbejde gruppearbejde (rolledeling, vidensdeling, projektrapport)
• At læse en tabel
• Informationssøgning på nettet
• Vejledning i brug af Info-media
• Kildekritik
• Undersøgelsesmetode
• Linksamling

Når man skal arbejde med tekster og senere udarbejde opgaver og synopsiser af forskellige karakter kan man åbne en tekst med forskellige spørgeord på forskellige niveauer:

Beskrive og redegørelse: Hvem, hvad, hvor, hvornår?
Hvem/hvad omtaler teksten, hvilke begreber er centrale og vigtige at kende, hvad er tekstens vigtigste pointer. Hvor og hvornår foregår teksten/er teksten fra, hvem har skrevet teksten. Redegørelsen vil ofte være fokuseret til en bestemt vinkel eks.: Redegør for teksten syn på religion. Eller: Beskriv de forskellige grupper som xx indgår i.

Undersøgelse og sammenligning: Hvordan? Hvorfor? Hvordan hænger forskellige faktorer sammen, hvordan forholder de sig til hinanden, hvordan er de forskellige, hvordan forklarer man sammenhænge m.v. Hvorfor sker det, hvorfor netop nu, hvorfor er netop bestemte personer involveret  m.v. Eks: sammenlign den tyrkiske stat og det tyrkiske samfunds syn på ligestilling mellem mænd og kvinder.

Diskussion og vurdering: Hvad, hvordan, hvorfor?
hvad er konsekvenserne, hvad er fordele hvad er ulemper m.v., hvad vil der ske hvis..?hvorfor er den ene løsning at foretrække frem for den anden.
Eks: En diskussion og vurdering af hvorvidt en positiv udvikling i Tyrkiets forhold til den vestlige verden vil kunne øge ligestillingen i Tyrkiet. Eller: En diskussion og vurdering af forskellige løsningsmuligheder på velfærdsproblemerne.

Når I skal arbejde med tekster og udarbejde opgaver af forskellig slags, kan skemaet nedenfor være med til at åbne en tekst, så det bliver lettere at formulerer problemstillinger og arbejdsspørgsmål, og man sikre, at man får gjort sig overvejelser på alle de 3 taksonomiske niveauer.

Kategori/ Spørgeord	Beskrive/Redegøre------------	Undersøge / Sammenligne/ Påvise	Diskutere/ Vurdere Perspektivere
Hvad?
Hvem?
Hvor?
Hvornår?
Hvordan?
Hvorfor?

(se også afsnit om taksonomiske niveauer, at læse en tekst og synopsis)

Når man arbejder problemorienteret handler det om, at komme ind til kernen af et problem og derefter finde ud af, hvad man skal vide for at kunne beskrive, undersøge, forklare, diskutere problemet, for dermed at nå til en større viden og forståelse. Man kan komme ind til problemet af mange veje,. En vej er, at komme rundt om problemerne ved at man selv eller andre opsummerer det område man  har beskæftiget sig med og derfra lave en one-liner, der dækker de centrale problemstillinger (se eksempel nedenfor). En anden indgang er at undre sig

• Hvorfor har Tyrkiet problemer med ligestillingen mellem kvinder og mænd? (se eksempel nedenfor):
• Hvorfor skabte Muhammedkonflikten så store konflikter mellem Danmark og muslimske grupper? Hvor ligger ansvaret for familien i det danske velfærdssamfund?

Når man har fundet sit hovedspørgsmål, sin one-liner skal man ud fra de centrale ord i one-lineren finde de spørgsmål, hvis besvarelse vil kunne give en konklusion/ et svar på one-lineren.
Det er vigtigt at man allerede fra starten tænker over, at alle 3 ks-fag skal kunne indgå i besvarelsen.

Problemformulering:

Sammenhængende problemer set som en helhed med afgrænsninger
- f.eks. en kort beskrivelse af problemets omfang, udvikling, forskellige synsvinkler og disses løsning. Ender op i en one-liner der netop beskriver det overordnede spørgsmål I vil stille. Man undrer sig over forhold og lader denne undren ende op i en one-liner.

Problemstillinger:

Præcise, fokuserede spørgsmål på stigende taksonomisk niveau (se afsnittet om taksonomiske niveauer og at læse en takst) der skal besvares for at det overordnede spørgsmål (one-lineren) kan besvares. Lav åbne spørgsmål, der lægger op til at I skal bruge faglig viden, begreber, teori, modeller og metode for at besvare spørgsmålene.

Eksempel: Det gode samfund

Problemformulering:

Det velfærdssamfund vi kender i Danmark i dag, er et resultat af et årelangt målrettet politisk ønske om at skabe et trygt og rigt samfund, hvor det enkelte individ har kunnet udfolde sig samtidig med, at samfundet har skabt service og et socialt sikkerhedsnet for alle borgere. Velfærdssamfundet i dag står imidlertid overfor store udfordringer, hvis vi vil bevare vores høje velfærd. Selv om der er høj økonomisk vækst og velstanden stiger, giver bl.a. en svækket sammenhængskraft, den demografiske udvikling og mangel på arbejdskraft problemer, der kræver løsning. Politiske partier, erhvervsliv og det civile samfund har ud fra forskellige motiver deres forskellige løsninger på velfærdsproblemerne, og disse løsninger indebærer såvel fordele og ulemper. One-liner:

Problemstillinger

1. En redegørelse for det danske velfærdssamfunds historiske udvikling og den danske velfærdsmodel.
2. En undersøgelse af hvilke problemer, der truer det danske velfærdssamfund.
3. En diskussion og vurdering af forskellige løsningsmuligheder på velfærdsproblemerne. Kan den danske velfærdsmodel overleve?

Eksempel: Tyrkiet

Man undres!
Problemformulering:

- Hvorfor har Tyrkiet så store problemer med ligestillingen mellem kvinder og mænd?

Problemstillinger:

1. En redegørelse og en sammenligning af såvel den tyrkiske stat som det tyrkiske samfunds syn på ligestilling mellem mænd og kvinder.
2. En diskussion og vurdering af hvorvidt en positiv udvikling i Tyrkiets forhold til den vestlige verden vil kunne øge ligestillingen i Tyrkiet.

 

 

De taksonomiske niveauer

I forbindelse med udarbejdelse af skriftlige opgaver, mundtlige opgaver og synopsis arbejder man med forskellige niveauer/sværhedsgrader, fra det simple og lette til det sværere og mere komplekse, og fra det kendte til det ukendte. 

I opgaven arbejder man med de tre trin: beskrivelse/redegørelse, undersøgelse/sammenligning og diskussion/vurdering. Da ethvert trin i taksonomien indeholder det underliggende trin, er det naturligt at starte med redegørelsen.

Alle 3 niveauer er repræsenteret i den gode opgave/synopsis

Beskrivelse/ redegørelse:

• er genfortælling
• er reproducerende, men
• har et fokus, der er udvalgt af dig
• skelner mellem væsentligt og uvæsentligt
• stiller hvad, hvem, hvor, hvornår spørgsmål

Undersøgelse/ sammenligning -  analyseniveauet:

• er opsplitning i bestanddele, f.eks. en tekst
• er gruppering af bestanddelene
• er påvisning af sammenhænge
• er påvisning af ligheder og forskelle
• er afdækning af strukturer og/eller årsagssammenhænge
• er bearbejdning af viden
• stiller hvordan og hvorfor spørgsmål

Diskussion / vurdering/ perspektivering:

• er at stille synspunkter op overfor hinanden
• er at overveje for og imod
• er at sætte et emne i relation til andre synsvinkler og sammenhænge
• er en selvstændig stillingtagen
• er at reflektere over konsekvenser og muligheder
• stiller hvad, hvordan, hvorfor - spørgsmål

Opgave: Brug teksterne bagerst i de 3 temaer. Lav en redegørelse,  en undersøgelse og en diskussion

Fra læreplanen i hf er følgende afsnit om den prøveform man skal op i efter 2.hf i kulturfag:

"Der afholdes en mundtlig prøve i faggruppen på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 10-15 normalsider.
Der gives mindst 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere flerfaglige problemstillinger.
Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på 45 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål af eksaminator."

For at kunne gøre det er det nødvendigt med et kendskab til hvad en synopsis er for noget.

En synopsis består af 3 forskellige dele:

1.       En skriftlig del

2.       En mundtlig del

3.       En diskussion

1.      Den skriftlige del:

• Problemformulering (Baggrund, problemfelter, det/de overordnede spørgsmål du vil besvare one-liner)
• Opstille problemstillinger/de spørgsmål der skal stilles for at kunne svare på det overordnede spørgsmål.(f.eks. 3 spørgsmål på de 3 taxonomiske niveauer)
• En undersøgelse på kortform der viser hvordan det udleverede materiale og dit pensum + dine tidligere opgaver + det materiale du har fundet i forberedelsestiden kan bidrage til at besvare dine spørgsmål:
• Det faglige indhold:
  - empiri (de udleverede tekster, jeres tidligere opgaver, kilder, tekster, tabeller m.v.- hvad kan de bidrage med at svar på de stillede spørgsmål)
  - metode (fremgangsmåde)
  - teorier (forklaringsmodeller)
  - analyser (sammenligne, sammenholde, udvælge, udlede, opdage)
  - resultater
• Konklusion/svar  på dit overordnede spørgsmål i sin helhed ud fra din analyse
• Læg op til hvad der kan være punkter til videre diskussion.
• Den skriftlige del skal indeholde litteraturliste/kildehenvisninger.

Den skriftlige del:

Opgaven skal være meget struktureret og kort (ikke en almindelig opgave i langtekst).
Den må ikke være lukket af men skal lægge op til og kunne fortsætte i den mundtlige del.

Den skal være metakognitiv d.v.s. man skal styre læseren af opgaven i den rigtige retning ved at forklare, definere, præcisere begreber og tankegange og vise sammenhænge.

2.      Den mundtlige del.

Den mundtlige del foregår som en dialog mellem dig og din lærer og det er især her analysen skal frem. Også censor kan stille spørgsmål.

        - Kort indledning lav en kobling til den skriftlige synopsis.
     - Analyse: Forklar hvordan du har fundet frem til dine svar (dokumentation,  
       begreber, teorier, fra kilder både tidligere brugte og nye kilder, teori, metode)
       Fortæl om det nye du har fundet ud af resultaterne/svarene på dine
       spørgsmål fra din problemformulering relater til tidligere  opgaver/projekter og

       det materiale du har fundet i forberedelsesperioden.      - Forklar 

       begrænsninger/variation og perspektiver ved din undersøgelse
      - Afslutning konklusion svaret på din one-liner og oplæg til diskussion

Råd til den mundtlige del:

• Forbered selv rækkefølgen i det, du vil sige i den mundtlige eksamination, så du kommer til at styre eksaminationen.
• Relater til synopsisen.
• Lav selv et talepapir over det du vil sige og rækkefølgen i det.
• Inddrag og relater til jeres tidligere projekter, hvor det er relevant.

3.       En diskussion
     Diskussionen foregår mellem dig og eksaminator. Også censor kan stille spørgsmål.
     En ordnet faglig funderet gennemgang af argumenter og synspunkters holdbarhed og

     relevans. Det vil f.eks. sige at man fagligt diskuterer fordele/ulemper, betydning for xx, hvilke            forbehold.      på man tage for xx, hvilke indvendinger vil man kunne komme med xx, hvordan vil den ene side         argumentere/hvordan vil den anden?   

Hvad er projektarbejde?

Projektarbejde er en målrettet arbejdsproces med udgangspunkt i en problemstilling I selv har stillet op. Målet er et produkt, en synopsis, en fremlæggelse, en planche e.l. og det er jer selv, der ved selvstændigt og opsøgende arbejde, finder materiale, laver problemformulering bearbejder materialet i forhold hertil og

For at processen i projektarbejdet kan blive optimal, skal I arbejde med nogle redskaber der sikrer at alle i gruppen deltager, at alle har den samme relevante viden og at projektet skrider planmæssigt fremad.

Projektarbejdets forløb:

1. Fælles faglig baggrund om emnet

2. Valg af særlige emneområder

3. Opdeling i interessegrupper

4. Lave plan for det videre arbejde i gruppen

5. Indsamle viden - gøre individuel viden til fælles viden

6. Lave problemformulering

7. Lave spørgsmål der besvarer problemformuleringen. Overveje fremlæggelsesform.

8. Fremlægge produktet

9. Evaluere

Fremgangsmåde:

a)      Fælles faglig baggrund:
Vores fælles faglige gods til projektet er det pensum, som I har læst i historie, samfundsfag og religion inden projektugen starter

 

b)      Overordnede emner/grupper:
I vælger et overordnet emne ud fra hvor I synes der ligger nogle spændende problemstillinger gemt, f.eks. hvor I undrer jeg over et eller andet. Der kan dannes flere grupper ud fra jeres interesseområder under de overordnede emner. Når grupperne er dannet snakker I om, hvad I kunne tænke jer at arbejde med hver især og bliver enige om et problemområde.

c)       Redskaber: Der eksisterer mange forskellige redskaber som kan anvendes, for at få processen i et projektarbejde til at fungere godt. I skal anvende nogle af dem: arbejdsplan, at gøre individuel viden til fælles viden, gruppeledelse og projektdagbog. De enkelte redskaber er uddybet i det følgende.

d)      Lave arbejdsplan:
I skal lave en arbejdsplan i fællesskab, hvor I beskriver: 1) hvornår I skal være færdige med de enkelte dele i projektet(møde-tidsfrister-arbejdsplan) 2)  hvilke materialer (internet, litteratur, artikler, tv-udsendelser, besøg, interview m.v.) I vil lede i og anvende, og 3) hvem der skal tage sig af hvad.

e)      At gøre individuel viden til fælles viden
Det er vigtigt for en god opgave, at der er fælles viden i gruppen.
Det første et gruppemøde starter med, er at informere den anden om indholdet af de lektier/opgaver I hver især har skullet løse f.eks. læse en tekst hjemme. På den måde bliver individuel viden til fælles viden. Skriv ned i projekthæftet, så I også kan finde materialet igen, når I senere skal bruge det. Det sidste gruppen altid gør, inden et møde slutter, er at give hinanden lektier/opgaver for! D.v.s. at alle til næste møde har en opgave, som de andre i gruppen skal informeres om (fælles viden). På den måde slipper man for at opgaven bliver delt op i din og min del.
Skriv ned i i projekthæfte hver gang i arbejder. I skal referere både hvad I mener, I kan bruge af materiale, et rids over hvad det så indeholder, lektier og analyser/konklusioner.

 

f)       Projektdagbog: Projekthæftet er jeres projektdagbog, hvor alt relevant skrives ned: Arbejdsplanen med tidspunkter, referater fra det materiale I har fundet og skal bruge, lektier til næste dag, ting I skal huske, udkast og senere den egentlige problemstilling og tilknyttede spørgsmål. Den skal ligge på skolen, så den altid kan findes af gruppen og lærerne.

g)      Gruppeledelse: For at fået effektivt arbejde i gruppen er det nødvendig, at have nogle arbejdsmetoder, der gør, at gruppearbejdet fungerer effektivt og godt. For at sikre det udnævner I ved hvert gruppemøde en person (rød leder), hvis funktion er at sørge for at der arbejdes i gruppen. Rød leder holder gruppen til emnet og er ansvarlig for at drive arbejdet fremad. Der udnævnes også hver gang en grøn leder, der skal sørge for det sociale miljø i gruppen. Alle i gruppen skal deltage og have plads, det sørger grøn leder for. Opstår der uenigheder i gruppen går især grøn leder ind som konfliktløser.

 

h)      Lave problemformulering:
Ud fra det I har læst,  snakker I jer frem til  den problemformulering I vil arbejde med, formuleret som en one-liner. hvordan problemformuleringen skal se ud, og forsøger at gøre jer klart, hvad det præcist er, I vil søge svar på i projektet.

i)        Undersøge. udvælge, diskutere, analysere m.v.:
Der laves en disposition, der viser hvilke spørgsmål I vil behandle for at kunne besvare jeres problemformulering. Herefter er det, at opgaven skal tage form ud fra jeres fælles undersøgelser, udvælgelser, analyser m.v. Produktet kan  være flere forskellige ting. Tilpas jeres besvarelse til de fremstillingskrav opgaven har f.eks. pp, en radioreportage, en skriftlig opgave m.m.

j)        Fremlæggelse:
Der kan tænkes flere fremlæggelsesformer, afhængigt af jeres opgave. I skal have på plads hvem i gruppen der gør hvad  i fremlæggelsen, så I alle får vist hvad I kan

At læse en tabel

Tabelopbygning:

Overskrift på tabellen

 

		HOVED
		Kolonne 1	Kolonne 2	Kolonne 3	Kolonne 4	Kolonne .	Kolonne .
FOR- SPALTE	Række 1			Kolonne 3
	Række 2			Kolonne 3
	Række 3	Række 3	Række 3	Kolonne 3 Række 3	Række 3	Række 3	Række 3
	Række 4			Kolonne 3
	Række.			Kolonne 3
	Række..			Kolonne 3

Kilde:

1.    Hvad viser tabellen?
Læs overskriften omhyggeligt. Se, hvilke variable der indgår i hoved og forspalte. Se, om der er ekstraoplysninger/begrænsninger e.l. i fodnoter eller anmærkninger. Find ud af hvad måleenheden er. Er det absolutte tal (kr, kg, indbyggere, vælgere osv) eller er det relative tal (f.eks % eller indeks)

2.    Hvordan er tabellen konstrueret?
Skal den læses lodret eller vandret? Er der foretaget sammenlægning af tallene eller dele af dem?

3.    Læs tabellen.
Læs systematisk. Søg ikke tilfældigt. Find de centrale ting. Generelle tendenser før specielle. Følge en udvikling f.eks over tid eller fra højrefløj til venstrefløj. Find holdepunkter for sammenligning, så du bevare overblikket over talstørrelser og hvad du vil bruge dem til. Se evt. på spredning af tallene i forhold til et gennemsnit.

4.    Hvad viser tabellen?
Sammendrag hvad du har fundet i tabellen til korte konklusioner.

5.    Vurder tabellens pålidelighed
Vurder tabellens kilde. Omhandler tabellen, hvad den skulle ifølge overskriften? Er der nok med i stikprøver til at sikre repræsentativitet? Er spørgsmålene metodisk ok.
Hvis tilhørende tolkning/tekst konkludere på tabellen: er du enig i tolkning? 

Opgave: Brug  de 5 punkter ovenfor i en gennemgang af tabeller  fra Samfundsstatistik.

Informationssøgning og kildekritik på internettet

Internettet er blevet den helt store kilde i snart sagt alle typer af opgaver også i gymnasiet og HF. Det aktualiserer, at man er uhyre kritisk i sin vurdering af kildernes pålidelighed. Internettet er et lettilgængelig, overvældende i sin stofmængde og der findes rigtigt meget

De største problemer i forbindelse med informationssøgning på Internettet er dels at finde frem til de relevante sider i det enorme udbud af informationer, og dels at kvalitetsbestemme de informationer, man finder: enhver kan jo placere oplysninger på nettet, og den ukritiske læser kan risikere at ende med Bamse og Kyllings hjemmeside eller familien Sørensens feriebilleder fra Frankrig. Andre sider prøver bevidst at vildlede eller  manipulere i forhold til de pågældende emner. Her er det også vigtigt at kunne gennemskue oplysningernes pålidelighed.

Der findes mange samlinger af  kvalitetsbedømte links  se f.eks.

Er det almindelige redegørende oplysninger der søges, kan det ofte betale sig at bruge enten nogle af de mange gratis kvalitetswebsteder - eller Faktalink og Encyclopedia Britannica, som  findes via SKODA www.sdbs.dk (kræver kode, de fleste HF-kurser og gymnasier har abonnement.)
Se den særskilte vejledning  (nedenfor) i at søge artikler på Info media.

 Vær opmærksom på at Wikipedias oplysninger i vid omfang er lagt ind af brugerne selv, så pålideligheden kan være svær at vurdere. Find evt. oplysninger på forskellige sider og se om der er overensstemmelse mellem deres oplysningerne 

Hvad billedmateriale angår er situationen i sagens natur noget bedre.  Billeder kan selvfølgelig også manipuleres. Se f.eks. http://www.leifschoujensen.dk/om_historisk_billedanalyse.htm

Det antages, at I har søgt på oplysninger om et bestemt emne, der f.eks. kunne være Muhammedkrisen. Google har måske ført jer til en side med, hvad der synes relevante oplysninger, men kan de bruges i den opgave I er ved at lave? Det skal I vurdere

HUSK: Hvis du selv anvender dokumenter / websider fra Internettet i en opgave, skal du angive din kilde i form af en præcis web-adresse (URL) samt den dato, du fandt de pågældende oplysninger på siden.

Du må skrive opgaver eller dele heraf af! 

Du må lave en opgave ved at "cut and paste" - "klippe og sætte ind" fra sider taget fra Internettet!

Du må anvende korte citater men kun med kildeangivelse

 

Checkliste til brug ved vurdering af websider:

Find konkrete Oplysninger om siden	Sidens præcise adresse URL: højreklik på den relevante del af siden og vælg egenskaber ·(ved sider med rammer).  Står der ikke noget om ophavsmand m/k på siden, så gå til home, eller fjern den sidste del af stien i web-adressen (URL) prøv dig frem. hvis forfatteren nogetsteds giver sig til kende, kan oplysningerne ikke bruges
Sidens oprindelse Forfatteren Kvalifikationer	Hvem er forfatteren til websiden? ( uddannelse, erhverv, tilknytning til institution; har personen de nødvendige kvalifikationer?) Er den nævnte forfatter den, han giver sig ud for? kan han/hun kontaktes via e-mail? bemærk evt. forskel webmaster / forfatter Oftest vil svaret herpå findes enten i begyndelsen eller nederst på websiden. (se også ovenfor)
Pålidelighed? Politisk tendens  Objektivitet / Subjektivitet Kvalitet /lødighed	Er indholdet pålideligt? Har forfatteren tilknytning til kommercielle interesser? Kan der spores en politisk tendens og i givet fald hvilken? Hvis man har fat i pålidelige hjemmesider fra ministerier, uddannelsesinstitutioner, anerkendte internationale organisationer, museer og regeringsinstitutioner kan man i almindelighed godt fæste lid til oplysningerne, om end der naturligvis vil være en politisk tendens i referater fra Folketinget og partiers hjemmesider. Hvis der er tale om elevopgaver, der er blevet lagt ud på nettet - og det ses ret ofte, så gælder det om at være særdeles kritisk!! Mon ikke I i mange tilfælde vil kunne finde bedre, mere pålideligt og uddybende materiale ved at gå på biblioteket??  Kontrollér oplysningerne f.eks. ved sammenligning med andre oplysninger.

 Bearbejdet materiale fra bl.a. Solrød Gymnasium

 

Man kommer ind på infomedia via www.sdbs.dk hvor man via brugernavn og adgangskode kan få adgang til de fleste danske dagblade

ALMINDELIG SØGNING

Det første søgebillede, du tilbydes, er det enkleste. Her er præcisering af søgningen yderst begrænset. Du skal blot indtaste et (eller flere) søgeord, og så klikke på Søg-knappen. Herefter vises, hvor mange hits du fik og så klikker du bare videre til resultatlister og artikelvisning. 

Kildegrupper:

Du kan imidlertid udpege, hvilke kildegrupper du vil søge i, under Søg i disse kilder. I kildegruppemenuen findes bl.a. en række forud definerede standardkildegrupper. Du kan også selv i et vist omfang definere og vælge kildegrupper under Udvidet Søgning. Dine selvdefinerede kildegrupper kan gemmes og overføres til kildemenuen i Søgning. 

Periode:

Du kan vælge periode, fx Seneste 12 måneder (i standardopsætningen). Du kan vælge en anden søgeperiode fra drop-down-menuen, for eksempel seneste 30 dage eller seneste 2 år. Under Udvidet Søgning kan du specificere helt ned på datointervaller. 

UDVIDET SØGNING:

I Søgefeltet skrives det eller de ord, som du ønsker at søge efter. Ved at klikke på Indgår i artiklen kan du vælge at redigere søgningen til at rumme ordene frit, i en præcis rækkefølge eller blot et af ordene. Klikker du på Her i artiklen, vælger du mellem at søge efter søgeordet/søgeordene i hele artiklen, i overskriften, rubrik/underrubrik eller på forfatter.  Du kan også klikke på Udvid søgningen og udvide din søgning ved at tilføje et eller to ekstra søgekriterier.

Kildegrupper:

Også her kan du specificere, hvilke kilder der skal søges i. Du kan vælge en anden kildegruppe eller ved at vælge eller fravælge kilder under kildevalgsfunktionen, hvor kilderne er inddelt i hovedkategorier, der yderligere kan være underinddelt i mindre kategorier, der vises i faneblade vandret. Ønsker du kun at søge i én kilde, gøres det nemmest ved først at klikke på Fravælg alle kilder og derefter sætte flueben ved den ønskede kilde. Også her kan du gemme kildesammensætningen og søge igen i de samme kilder. Alle selvdefinerede kildegrupper overføres automatisk til kildemenuen i Søgning og Avanceret Søgning. 

Afgræns og sortér:

Du kan vælge en anden søgeperiode enten ved at vælge en periode fra drop-down-vinduet,på seneste 30 dage eller seneste 2 år eller vælge præcis denne dato, før denne dato, efter denne dato eller fra dato til dato og herefter indtaste en periode. Ved indtastning skal du være opmærksom på at skrive datoen som angivet, nemlig DDMMÅÅÅÅ, ex. 24122005.  

Du har også mulighed for at afgrænse søgningen til artikler af en vis størrelse for årgangene 2004 og fremefter. 

Med artikeltype-funktionen kan du til- og fravælge artikeltyper, herunder anmeldelser, interview eller navnestof.

AVANCERET SØGNING

Denne søgemetode bruger søgeoperatorer, logiske parenteser mv. Det er netop en avanceret søgeform og derfor gælder særlige regler. Se operatorerne på Infomedias søgeside under Hjælp, punktet 3.1. Søgelogik.

Stemming er slået automatisk til, hvilket betyder, at der automatisk søges på afledninger (f.eks. bøjninger) af indtastede søgeord. Stemming slås fra ved at anvende dobbelte citationstegn om det /de søgeord, hvor stemmingen ikke skal gælde
Skriver du Dansk Arbejdsgiverforening i søgefeltet vil maskinen kun finde de artikler, hvor Dansk Arbejdsgiverforening står med stort begyndelsesbogstav. Skriver du derimod alt med små bogstaver eller med kapitæler, søges alle varianter af Dansk Arbejdsgiverforening. Vil du søge på forkortelsen DA - ogundgå, at søgningen ikke også hitter på da og Da, skal du bruge operatoren <case> foran DA, dvs. <case> DA. 

Resultater

Efter at have klikket Søg vises antallet af hits, dvs. hvor mange artikler der matcher søgeordene blandt de kilder og i den periode, der er valgt. Klik på Vis de første 10 artikler for at se overskrifter og lidt brødtekst fra indholdet.

Fejlkilder
Er antallet af artikler for lille, tjek om der er indtastet for mange søgeord, om søgeordet/-ordene er tastet forkert eller om der er en bindestreg, cirkumfleks el.lign., der begrænser antallet af hits betydeligt, om der er valgt søgning kun i Overskrifter eller i Artikelhoved, eller om kildevalget eller perioden generelt er begrænset for kraftigt?
Er der for mange resultater på søgningen, er søgeordet måske for populært, og der bør måske tilføres endnu et søgeord, som også bør indgå i artiklerne, eller angives et og ikke-søgeord, som ikke skal indgå i artiklerne. Det er også muligt at begrænse søgningen til kun at søge i Overskrifter eller i Artikelhovedet eller måske kun i Anmeldelser el.lign.

Resultatsiden

Her vises en liste med de 10 første artikler i oversigtsform, dvs. overskriften og et lille udsnit af brødteksten. 

Resultatlisten viser datakategorien, dvs. dato, overskrift (og manchet), kilde og forfatter samt antal ord i artiklen.
Øerst i listen ses en række funktionsknapper, bl.a. to print-knapper. Med abc-knappen slås den gule markering af søgeord fra. Når man har sat flueben ud for de ønskede artikler, klikkes på en af de tre store knapper over resultatlisten, Vis markerede artikler i oversigtsform, Vis markerede artikler enkeltvis i fuld tekst eller Vis alle artikler i fuld tekst

I KS-forløbet skal der indgå en flerfaglig undersøgelse af virkeligheden, hvor det er kursisten, der varetage denne undersøgelse.  Undersøgelserne kan foregå på forskellig måde f.eks. v.h.a. en spørgeskema undersøgelse  eller v.h.a. interviews. I det følgende beskrives metoden ved en spørgeskemaundersøgelse i eks. vil vi undersøge holdninger til tortur. Undersøgelsen kan foregå i  lokalsamfundet som et feltarbejde (uden for klassen/skolen).

Faser i undersøgelsen

Fase 1 Problemformulering

I skal starte med at lave en problemformulering for at indkredse, hvad det er mere præcist i vil undersøge. Problemformulering er:

Sammenhængende problemer set som en helhed med afgrænsninger
- f,eks, en kort beskrivelse af problemets omfang, udvikling, forskellige synsvinkler og disses løsning. Ender op i en one-liner der netop beskriver det overordnede spørgsmål I vil stille. Man undrer sig over forhold og lader denne undren ende op i en one-liner. ( se mere om dette i afsnit problemformulering med eks.)

Problemformuleringen skal være sådan, at alle KS-fag bliver inddraget.

Fase 2  Dataindsamling

Der er forskellige måder at indsamle data på. Her vil vi lave en spørgeskemaundersøgelse (kvantitative metode) som er vist som eks. under metodeafsnittet. Det er et spørgeskema med lukkede spørgsmål  (ja/nej/ved ikke), som bagefter kan tælles op og laves beregninger på med figurer, %, tabeller ol. I vores spørgeskema kunne der efter hvert spørgsmål også være  et supplerende spørgsmål om svarpersonen havde yderligere kommentarer (kvalitative data), som ikke i bearbejdningsdelen kan tælles og lægges sammen, men kan give et supplerende grundlag for undersøgelsens konklusioner.

Indsamlingen af data kan så begynde. En meget anvendt metode er at lave udfyldningen af spørgeskemaet ved kontakte folk over telefonen, som er hurtig og billig. Kontakten kan også foretages direkte på personernes bopæl, hvilket tager lang tid og dermed dyrt. En anden dyr og langsommelig metode er at sende breve ud til svarpersonerne, som så skal sende svarene tilbage med posten (mange sender ikke svarene). En i dag meget anvendt metode er WWW webbaserede undersøgelser, som er hurtig og billig. Man svarer på en tilsendt mail eller finder selv en undersøgelse, som man ønsker at svare på. Det er meget anvendt af aviser, TV, hjemmesider mv., som ønsker hurtige svar på korte aktuelle problemstillinger.

Endnu har vi ikke fundet de personer, der skal svare på spørgsmålene. Skal det være en repræsentativ undersøgelse   d.v.s. at vi på baggrund af indsamlede data kan drage konklusioner om, at sådan er holdningen til tortur f.eks. min by, skal de spurgte personer repræsentere helheden. Men vi kan jo ikke spørge alle i området, og derfor er der forskellige metoder, der kan sikre denne repræsentativitet.  Professionelle aktører på dette område (der er mange af dem) har metoder, som gør, at man kan nøjes med at spørge ca. 1000 personer.  I vores undersøgelse vil vi spørge ca. 100 personer, som vi udvælger tilfældigt ved: indkøbscentret, på gågaden eller lignende steder, hvor mennesker kommer og går. Brug en metode som at tage hver tredje person og på forskellige tider af dagen.

Som et supplement til ovenstående indsamling lav nogle personlige interviews med personer med tilknytning til organisationer, politiske partier, politiet, militæret ol. om emnet med åbne spørgsmål, som kan løse din problemformulering. Optag det på lyd/billede med din mobiltelefon.

(Mere om dataindsamling mv. i Per Henriksen m.fl., Fold dig ud, Columbus ss. 14-31).

 

Fase 3  Bearbejdning af indsamlede data - rapportering

I skal nu bearbejde jeres materiale og lave jeres konklusioner. Det kan I gøre på baggrund af tabeller/ figurer, sammenfatninger af interviews  I har med i jeres bearbejdning  samt andre data i har samlet vedrørende holdningen til tortur.

I forbindelse med den afsluttende rapport skal  I også beskrive:

1.       Jeres planlægning af undersøgelse

2.       Undersøgelsesmetoden/metoder

Jeres færdige rapport skal indeholde svar på:

a.       Hvad viser jeres undersøgelse?

b.      Sammenlign jeres resultat med andre lignende undersøgelser om tortur

c.       Kom med mulige årsagsforklaringer på, hvorfor jeres undersøgelse stemmer overens/ikke stemmer overens med de undersøgelse I har fundet frem.

Baggrundsvariable: 

Køn:  Mand      Kvinde  

Alder:   Under 25 år         Mellem 25-50 år          Over 50 år

 

1. Mener du, at anvendelsen af tortur kan accepteres som middel til at fremskaffe oplysninger om

 

Ja             Nej         Ved ikke

 

2. Mener du, at anvendelsen af tortur kan accepteres som middel til at fremskaffe oplysninger om

Ja                  Nej         Ved ikke

 

3. Mener du, at anvendelsen af tortur kan accepteres som middel til at fremskaffe oplysninger om

 

Ja             Nej         Ved ikke

 

4. Mener du, at anvendelsen af tortur kan accepteres som middel til at fremskaffe oplysninger om

 

Ja             Nej         Ved ikke

 

5. Politiet har fået oplysninger om at en gruppe mod et storcenter i hovedstaden. Man har anholdt en person med formodet viden om planerne.

Vil du være parat til at acceptere anvendelse af tortur over for personer mistænkt for at medvirke i sådanne handlinger?

 

Ja             Nej         Ved ikke

6. Politiet har fået oplysninger om at en opererer i København og har flere overgreb på samvittigheden. Man har anholdt en person med formodet viden om planerne.
   Vil du være parat til at acceptere anvendelse af tortur over for personer mistænkt for at medvirke i sådanne handlinger?

 

Ja             Nej         Ved ikke

 

7. Politiet har fået oplysninger om en mod Danmark i nærmeste fremtid. En gruppe har gennem længere tid været under observation af Politiets Efterretningstjeneste (PET), som dog ikke har konkrete beviser.
   Vil du være parat til at acceptere anvendelse af tortur over for personer mistænkt for at medvirke i sådanne handlinger?

 

Ja          Nej         Ved ikke

8. På Guantanamo-basen på Cuba tilbageholder USA fanger fra krigene i Afghanistan og Irak. Fangerne omtales irregulære kombatanter, dvs. væbnede grupper der ikke kæmper i nationale hære.
   Vil du være parat til at acceptere anvendelse af tortur over for personer mistænkt for at medvirke i sådanne handlinger?

 

Ja             Nej         Ved ikke

 

9. De deltagere som har svaret nej på alle hidtidige spørgsmål skal stilles følgende spørgsmål.

 

Kan du forestille dig andre situationer, hvor du er villig til at acceptere anvendelse af tortur til at fremskaffe oplysninger?

Ja             Nej         Ved ikke      Hvis ja hvilke:_________________________

 

 

10. De deltagere som har svaret ja  på mindst et af spørgsmål skal stilles følgende spørgsmål.

 

Er du villig til at acceptere, at evt. tortur udføres af dansk militær eller politimyndighed på dansk grund?

Ja             Nej         Ved ikke

11. En international konvention siger bl.a. at fanger ikke må udsættes for tortur, brutal eller ydmygende behandling. Mener du, at tortur kan gradbøjes som fx svag, middel og stærk tortur?

 

Ja             Nej         Ved ikke

 

Spørgsmål er uddrag af spørgsmål fra Ugen s Gallup, nr. 8, 2004

1.       Hvad viser jeres undersøgelse?

2.       Sammenlign jeres resultat med Ugens Gallup nr.8, 2004 http://83.221.153.10/ugens_gallup/pdf_doc/ug_08_04.pdf

3.       Kom med mulige årsagsforklaringer på, hvorfor  jeres undersøgelse stemmer overens/ikke stemmer overens  med Gallups. Inddrag de 3 ks fag i forklaringerne.