|
| ||
Vejledning
Værsgo!
kort vejledning til Madkultur værsgo som læremiddel i de gymnasiale uddannelser
Generelt om bogen og dens hjemmeside
I indledningen til Madkultur værsgo skrev vi, måske lidt indpakket, at bogen indbyder til en række kulturmøder med det elementært nødvendige. Opmærksomheden samler sig om den mad, vi spiser, om det vi selv (og de andre) gør ved den og ikke mindst om de forestillinger, vi gennem historien har gjort os om madforbrug og spisning. Det betyder at emnekredsen spænder fra de helt hverdagskulturelle fænomener at spise og forbruge til alle de komplekse forhold, som løbende påvirker vores forestillinger om mad i krydsfeltet mellem natur, kultur og samfund: Hvordan griber vi ind i naturen, når vi skaffer os fødemidler? Hvad betyder teknologiudvikling, logistik- og befolkningsforhold for forsyningssituationen? Hvilken indflydelse har skiftende sociale, økonomiske og klimatiske forhold på, hvad mennesker i forskellige samfund overhovedet kan få at spise?
Alle disse faktorer har gennem historien ikke blot påvirket vores materielle livsvilkår. De har også haft indflydelse på, at vores forestillinger om mad er blevet ladet med kulturel betydning. Derfor Når vi indbyder andre til et måltid, deler vi ikke blot vores konkrete mad med dem. Vi lægger samtidig op til et omsiggribende kulturmøde. På vores eget madsprogs betingelser fortæller vi noget om, hvem vi selv er og hvordan vi gerne vil præsentere os for andre. Madvalget bliver på den måde ladet med kulturel betydning, der både indgår som komponent i vores individuelle og kollektive identitet.
Madkultur værsgo følger en klar opskrift: Vi tager et stykke med virkelighed og undersøger det i et antropologisk, et psykologisk, et historisk og et litterært perspektiv. Samlet set giver det bogens brugere mulighed for fordybelse i vigtige aspekter af hverdagslivet og dets forandringsprocesser.
Helt logisk har en sådan udgivelse mange anvendelsesmuligheder. Her vil vi begrænse os til blot at nævne nogle helt oplagte for ungdomsuddannelsernes vedkommende. Vi peger i den sammenhæng på potentialerne i bogen og på bogens hjemmeside, hvad angår
- kulturforståelse
- kultur- og samfundsfagsgrupperne på hf
- almen studieforberedelse (AT) i stx og
- samfundsfag, historie og dansk i de forskellige gymnasiale uddannelser.
Når det handler om kulturforståelse
Når det handler om kulturforståelse stiller hele bogen sig til rådighed. Den rummer forskellige teoretiske indgange til det madkulturelle felt med eksempler fra både forskning og formidling. Bemærk også den historiske fremstilling, der sammen med Kilder til madhistorien på bogens hjemmeside indbyder til kulturmøder i såvel et diakront som et synkront perspektiv. Yderst relevant er også oversigten over religiøse spiseregler: Mad og religion en nøgle til kulturforståelse.
Bogen rummer også ideer til tværgående opgaver (side 122-123). De skal nævnes her, fordi de direkte lægger op til mini-feltstudier og små selvstændige kulturanalyser, som fagbilagene for Kulturforståelse (B) og (C) på forskellige måder stiller krav om enten i selve undervisningen eller i forbindelse med eksamen. Madkultur værsgo byder således både på teoretisk stof, storytelling og mangfoldige eksempler på kulturmøder med nogle vigtige aspekter af den håndgribelige og sanselige virkelighed, der er direkte forbundet med basale menneskelige behov.
Mad og madkultur i kultur- og samfundsfag på hf
Med henblik på de fællesfaglige fokusområder identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund og kulturmøde og globalisering, som står centralt i læreplanen for kultur- og samfundsfagsgrupperne, vil emnet madkultur være et yderst interessant og relevant emne. Et fokus på mad og madkultur bringer hverdagsliv, produktionsforhold, levekår og forestillinger om naturen, kroppen, sygdom og sundhed ind som nogle helt centrale omdrejningspunkter i samspillet mellem historie, samfundsfag og religion. Bogens umiddelbare dækning af de religionsfaglige aspekter er begrænset. Her bør suppleres med andet materiale. Vi tænker her især på tekster, som beskæftiger sig med mad i relation til forskellige religiøse kulturers natursyn og udlægninger af livets grundvilkår. Oversigten over religiøse spiseregler peger sammen med bogens madhistoriske fremstilling på netop de krydsfelter, hvor religion oplagt vil kunne koble til.
Mad som fagligt krydsfelt i AT
Hvad almen studieforberedelse angår, åbner bogen med en direkte invitation til fagligt samspil. Dette afsnit, Mad som mødested og fagligt krydsfelt (side 11-21), giver i realiteten afsæt for et samarbejde, der kan aktivere såvel naturfag (især nok biologi og kemi) og fag fra de samfundsfaglige og humanistiske fakulteter (i første række samfundsfag, historie og dansk). Intet spærrer imidlertid for at andre fag kan være med omkring madtemaet. I sprogfagenes sammenhæng ville det f.eks. være nærliggende at arbejde sprogligt fokuseret med madopskriften som genre eller bredere med mad og identitet f.eks. ved at belyse de forskellige nationale madkulturer i hovedtræk og vise, hvordan turisme og globalisering gennem de seneste 40-50 år har været medvirkende til at skabe nye mixede madvirkeligheder i alle senmoderne forbrugersamfund. Bogens madhistoriske fremstilling lægger samtidig op til, at kemi, biologi og i vidt omfang også idræt kan byde ind og koble sig på med eget supplerende materiale om human ernæring, sundhed og livsstil og om hele fødemiddel- og fødevareproduktionens natur- og teknologihistorie (alt fra kulturplanter til konservering til functional food og molekylær gastronomi).
Mad som emne og tema i enkeltfaglig belysning
I samfundsfag er bogens afsnit om sundhedsoplysning og ernæringspolitik (side 11-21) og om anvendt mikrosociologi (side 31-39) relevante i arbejdet med forbrug, sundhed og livsstil. Hertil kommer bogens tilbud om at hjælpe brugerne med at få tjek på fødevarepolitikken (side 120-122).
Historie har stor vægt i udgivelsen. Madkultur værsgo rummer både et kort historiografisk introafsnit Opskrifter på en madhistorie og en fremstilling i 3 kapitler af hovedtræk i den europæiske madhistorie fra oldtid til nutid (side 40-105). De 3 kapitler dækker hver især forholdene i en historisk samfundsformation:
- Kapitel I handler om forholdene i de traditionelle, før-industrielle samfund i Vesteuropa
- Kapitel II beskæftiger sig med udviklingen i de moderne industrisamfund mens
- Kapitel III stiller skarpt på kontrasterne mellem sult og overflod i et globaliseringsperspektiv.
Det vil være muligt at bruge et enkelt kapitel i kombination med kerne- og pligtstof; men vi vil her yderligere pege på madhistoriens muligheder i et kronologiforløb. Et sådant forløb vil som afrunding af historieundervisningen give eleverne mulighed for at bruge tidligere erhvervet viden og indsigt i kombination med, at en hel ny verden åbner sig for deres øjne: Man tager de ca. 6 grundbogslektier i madhistorien og giver eleverne anledning og tid til supplerende til at arbejde med nogle af de Kilder til madhistorien, der ligger på bogens hjemmeside.
I et samspil med dansk vil det være en yderligere øjenåbner at arbejde med Slaraffenlands-temaet (side 106-117): Her er både en kulturhistorisk indføring, et billedmateriale og en mini-antologi, hvor forestillingerne om et meget materialistisk paradis bliver foldet ud.