|
| ||
Danmark og EU
 |
 |
Note: COREPER: Faste Repræsentanters Kommité: EU-landenes faste ambassadører v. EU. De forbereder og forhandler reelt en betydelig del af Ministerrådets forhandlinger og beslutninger inden selve møderne, så ministrene ikke behøver at skulle bruge alt for lang tid i Bruxelles.
Danmark - EU - et langt had/kærlighedsforhold
For danske vælgere har EU's officielle unionsmålsætning medført en række dilemmaer. Hvor man nok var interesseret i de fordele, det økonomiske samarbejde indebar, er en stor del af den danske vælgerbefolkning meget skeptisk over for et EU, der tager sig af nye politikområder, som man mente skulle være forbeholdt nationalstaten, og som man ikke føler sig tryg ved, at EU varetager. Det førte til anerkendelse af de fire danske forbehold (imod fælles forsvar, unionsborgerskab, retspolitik og møntunion) ved Edinburgh-topmødet i december1992. Hvor Danmark i 1992 havde stemt nej til Maastricht-traktaten, den første unions-traktat, så stemte man i 1993 ja til traktaten med de fire forbehold indbygget for Danmarks vedkommende. Med de fire forbehold blev der imidlertid lagt et minefelt ind for de kommende regeringers EU-politik. Verden udvikler sig hastigt og truer med at gøre forbeholdene overflødige eller ude af kontakt med udviklingen, men det er vanskeligt at ændre beslutninger, der er taget ved folkeafstemninger. Samtidig viste meningsmålinger i starten af det nye århundrede, at befolkningen var labil i sin holdning til f.eks. forbeholdet om fælles valuta.
Skema 1: Føderalisme og ikke-føderalisme (minimalisme) i det forfatningsgivende konvent
Føderalisternes ønskeforfatning | Minimalisternes (intergovernmentalisternes) forfatning |
Fælles udenrigspolitik kørt i Kommissionens regi | Fælles mellemstatslig udenrigspolitik |
Skatteharmonisering. Større EU magt over staternes budgetter | Nationalstaterne råder fortsat over deres nationale budgetter |
Lovgivende og skatteudskrivende myndighed til EU parlamentet | Præsident for Ministerrådet udnævnt af de nationale regeringer |
Formindsket magt til Ministerrådet og de nationale parlamenter | En ikke-politisk Kommission |
En europæisk forfatning erstatter eksisterende traktater | Ikke mere magt til EU parlamentet. De nationale parlamenter skal have større magt til at kontrollere EU |
| Den nye europæiske forfatning skal være præambel til de eksisterende traktater, der forbliver i kraft |
Arbejdsspørgsmål:
1. Hvordan kan EU's udvikling beskrives som et kompromis mellem føderalister og pragmatikere?
2. På hvilke områder er EU-området præget af a. økonomiske forskelligheder, b. politiske forskelligheder?
3. Hvad vil det sige, at føderalisme er en ideologi?
Perspektiverende spørgsmål:
1. Kan beslutningsprocesanalyse (kapitel 13) bruges til at analysere de danske EU-forbehold?
2. Har forbeholdene rødder i dansk politik og national identitet?
Columbus Web | ||