
|
| ||
Digitale opgaver
Denne side er en hjælp til dig der går til den skriftlige prøve i samfundsfag med adgang til nettet. Forsøget er nu forlænget til eksamen i 2012. Forsøget har tre nye ting i forhold til den normale opgave.
1. Når du har adgang til nettet under prøven skal du kunne finde supplerende materiale, dvs. du skal kunne supplere det udleverede bilagsmateriale, således det kan understøtte din besvarelse.
2. Du kan også få filmklip som bilagsmateriale. Brug af filmklip stiller andre krav til dig end normale tekster eller tabeller.
3. Tabeller vil du også få i regnearksformat. Det giver dig mulighed for at foretage beregninger på tallene, således du nemmere kan se mønstre og udviklingstendenser. Du kan også udarbejde diagrammer/figurer som kan indsættes i din besvarelse.
Mange af de links og henvisninger der er på denne hjemmeside vil være til hjemmesiden for forlaget Columbus. Du har sikkert også cd-rom (Den digitale håndbog) der følger med Samfundsstatistikken. Den vil der også blive henvist til og endelig vil der også blive henvist til forlagets bøger, hvor det er relevant.
