Columbus Web
 

Begrebet konkurrencestat

Adjunkt Anders Hassing, ansat på Ørestad Gymnasium, har i en tidligere universitetsopgave beskæftiget sig med begrebet konkurrencestat. Nedenfor gengives i let revideret udgave et afsnit fra opgaven.

Ove K. Pedersen har anvendt konkurrencestatsbegrebet i en skildring af det danske samfunds forandring over de sidste 160 år. Denne fortælling, som der ret beset er tale om, har han bl.a. opridset i et historisk essay fra 2006 med titlen Velfærdsrapporten som tidsbillede (Kritik, nr. 179). Pedersens fremstilling udmærker sig ved at rette fokus på den måde, staten i forskellige faser har søgt at forme sine subjekter på. Hans historie bliver en opdragelseshistorie, og det giver i denne sammenhæng et væsentligt perspektiv på konkurrencestatens strategi for at skabe optimale betingelser for akkumulation. 

I den første, den retsdannende stats fase fra ca. 1840-1940, bestod centralmagtens væsentligste udfordringer i at blive netop det: En centralmagt der kunne hævde såvel ydre som indre suverænitet. Et afgørende led heri var en disciplinering af borgerne til frie, nationale statsborgere. Dette skete gennem opdragelsesinstitutioner (frem for alt folkeskolen) og ved at knytte dem sammen via et sæt af individuelle politiske og økonomiske rettigheder og forestillingen om national identitet.

I den anden, Velfærdsstatens fase ca. 1945-1980erne, var statens opgave at udbygge retskravet med sociale rettigheder og at opdrage borgerne til en kultur med demokratisk medbestemmelse og social samhørighed. Arbejdsmarkeds- og socialpolitikken kom til at spille en vigtig rolle, men det var ifølge Pedersen fortsat kultur- og skolepolitikken, der var det centrale, idet velfærdsstaten frem for alt var en fortsættelse af den retsdannende stat, nu dog med målet om at danne et nationalt fællesskab-ved-lighed. Borgeridealet var nu blevet til den deltagende medborger, som reformpædagogikken skulle tilvejebringe: En borger, der på en gang var et selvrealiserende individ og tog ansvar for fællesskabet. 

Vejen for den tredje fase, konkurrencestatens, blev banet med 1970ernes krise. Det vigtige for Pedersens tese er krisebevidstheden, der i løbet af 1970erne og 1980erne tvang alle i samme båd. Sådan er i hvert fald ifølge Pedersen fortællingen om perioden blevet i dag. Og det er det vigtige: Hermed er der nemlig blevet etableret en kollektiv forestilling om, nationen er et samfundsøkonomisk fællesskab, og at det er statens opgave at fremme den nationale konkurrenceevne. Krisen gav også anledning til en grundlæggende kritik af velfærdsstaten. Den var for dyr, og så skabte dens pædagogik på en gang for megen individualisme (uansvarlighed overfor fællesskabet) og for megen fællesskabsafhængighed (klientgørelse). 

Konkurrencestaten lader i stedet økonomien og konkurrencedygtigheden være altings målestok. Statens opgave bliver da ikke først og fremmest at skabe lige muligheder for alle, men at investere i social velfærd og infrastruktur, der kan styrke de private virksomheders konkurrenceevne. Velfærdsstatens mål er altså blevet konkurrencestatens middel. Og konkurrencestatens pædagogik får til opgave at skabe PISA-målelige resultater, der forsyner eleverne med faglige færdigheder til gavn for den nationale konkurrenceevne.

I stedet for som hidtil at udvide borgernes retskrav, ændrer konkurrencestaten fokus til pligter. Med retten til velfærd følger pligten til arbejde og arbejdsdygtiggørelse. Uddannelse, aktivering, efteruddannelse og livslang læring er alle komponenter i en overordnet strategi for at få alle til at arbejde mere kompetent, længere tid og mere formålsrettet i lyset af den internationale konkurrence. Vi har at gøre med en særdeles aktiv statsmagt. Ikke i den keynesianske forstand, men, som også Magtudredningen fastslog, en stat der griber ind på udbudssiden:

Konkurrencestaten intervenerer dybere og mere intensivt end velfærdsstaten og gør det med det formål at forbinde efterspørgsel med udbud af faglighed, til gavn for den nationale økonomis konkurrenceevne.
Konkurrencestatens fællesskab bliver da et fællesskab-ved-arbejde, og borgeren bliver i stigende grad defineret ved sin arbejdskraft eller, mere positivt formuleret, statens investering i kompetencer myndiggør borgerne ved at styrke deres professionelle kapaciteter.

Spørgsmål til Begrebet konkurrencestat:
a. Redegør for opdelingen i 3 faser for den danske stats udvikling siden 1840.
b. Sammenhold begreberne welfare og workfare med de 3 nævnte faser.
c. Forklar følgende citat fra teksten: Konkurrencestaten intervenerer dybere og mere intensivt end velfærdsstaten og gør det med det formål at forbinde efterspørgsel med udbud af faglighed, til gavn for den nationale økonomis konkurrenceevne.

 
 
 
Forlaget ColumbusØsterbrogade 54 C2100 København ØTlf. 3542 0051Fax 3542 0521E-mail: info@forlagetcolumbus.dk