
|
| ||
Menneskerettigheder
- i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv
Da bogen Menneskerettigheder – i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv som titlen angiver det, anskuer begrebet menneskerettigheder fra flere vinkler, er det oplagt at benytte tværgående undervisning ved hjælp af eksempelvis temaundervisning. Du vil derfor på denne side få inspiration til undervisning og diverse temaer.
Der findes utallige organisationer, hjemmesider mv., der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Søger man på menneskerettigheder på Internettet, fremkommer flere hundrede tusinde hits.
Nedenfor er forsøgt samlet de mest centrale og i denne kontekst anvendelige organisationer og hjemmesider, der rummer inspiration – og forslag til – undervisning i menneskerettigheder.
FN
På FNs hjemmeside, www.un.org, findes UN Cyberschoolbus, der rummer god inspiration og konkrete forslag til undervisning. Siden kommer også med forslag til temaundervisning, som du kan se her. FN har endvidere en side udelukkende omhandlende menneskerettigheder: http://www.un.org/rights/. På denne side kan du læse om blandt andet FNs Højkommisær for Menneskerettigheder, krigsforbrydertribunaler samt læse forskellige dokumenter om menneskerettigheder.
FNs hjemmeside er særlig nyttig, hvis der ønskes undervisning på engelsk eller brug af engelske tekster.
Human Rights Watch
På Human Rights Watchs hjemmeside, www.hrw.org, kan du læse diverse landerapporter samt læse om temaer lige fra HIV/AIDS til kvinders rettigheder og våben. Siden er endvidere velegnet i forbindelse med undervisning på engelsk.
Institut for menneskerettigheder
Institut for menneskerettigheder har produceret en hjemmeside, www.menneskeret.dk, der giver en masse gode forslag til temaundervisning inden for menneskerettigheder. Af forslag kan nævnes terror, religionsfrihed, kvinders rettigheder og racisme. Hjemmesiden giver endvidere gode forslag til undervisning både i Folkeskoler og på ungdomsuddannelser.
Ud over diverse opgaver og spørgsmål findes musikvideo og tegnefilm om emnet.
Du kan se instituttets forslag til undervisning på http://www.menneskeret.dk/undervisning/.
Amnesty International
Den danske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International fortjener også at blive fremhævet i denne sammenhæng.
På www.amnesty.dk kan du blandt andet få inspiration til temaer såsom dødsstraf, tortur og flygtninge, få information om status på menneskerettigheder i hvert enkelt land samt læse diverse internationale traktater på området.
Organisationens internationale afdelings hjemmeside, www.amnesty.org, kan ligeledes bidrage med materiale og information på engelsk
Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet har ligeledes en side omhandlende menneskerettigheder. Her kan du blandt andet læse om menneskerettighedernes historik, dansk menneskerettighedspolitik og det internationale samarbejde for menneskerettigheder.
Du kan ligeledes se en liste med links over diverse NGO’er, der alle beskæftiger sig med menneskerettigheder.
FN-forbundet
FN-Forbundets Skoletjeneste tilbyder gæstelærer, der underviser i forskellige emner. Læs om tilbuddet her. På FN-Forbundets hjemmeside, www.una.dk, finder du endvidere en række nyttige links og artikler om menneskerettigheder.
Statens Pædagogiske Forsøgscenter
Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Det Danske Center for Menneskerettigheder har i fællesskab udarbejdet et undervisningsforløb om international politik med særlig fokus på menneskerettigheder som forudsætning for humanitær intervention. Materialet kan dels findes på cd-rom og dels på hjemmesiden www.ny-verdensorden.dk
