Historiebog til bl.a HHX
Bogen behandler de sidste ca. 150 års Danmarkshistorie i sammenhæng med de internationale impulser, begivenheder og udviklingstræk, der har formet og påvirket Danmark. Fremstillingen er kronologisk opbygget og behandler med udgangspunkt i et tilbageblik til perioden 1850-1900 det 20. århundredes Danmarkshistorie i 12 kapitler, blandt andet:
Demokrati, forfatning og menneskerettigheder
Det industrielle gennembrud
Den økonomiske krise i 1930erne
Kampen mellem demokrati og diktatur 1930-45
Velfærdsstatens opbygning
Danmark og den europæiske økonomiske integration
Ungdomsoprør og kulturelt opbrud i 1960erne
Danmark og globaliseringen 1990-2005
Bogen er tilpasset historiefaget i de gymnasiale uddannelser efter reformen. Fremstillingen er suppleret med relevante, danskfaglige teksteksempler, hvilket gør bogen særlig anvendelig i forbindelse med udarbejdelsen af dansk-historie-opgaven i 2.g/2.hhx.
"(...) tilpasset faget historie efter gymnasiereformen. Andre, der er interesserede i historie, hvor man får et hurtigt og godt øjeblik, vil også have stor fornøjelse af den velredigerede historie (...)
(...) flot illustrationsmateriale (...)
(...) velvalgte citater fra fiktion, erindringer og debat af kendte personer. Formen og indholdet er inspirerende og er absolut motiverende for at læse videre."
Anny Skov Madsen i DBC
"Fokus ligger på den politiske, sociale og økonomiske historie, mens billedsiden fremdrager andre aspekter. Disse illustrationer er absolut det sjoveste ved bogen...
De mest fængende kapitler er de sidste, hvor især kapitlet om ungdomsoprøret er velskrevet....
Illustrationerne supplerer teksten på en fin måde. De er varierede og veksler mellem statistikker, vittighedstegninger, plakater, bogforsider og fotos. De giver i højere grad end teksten anledning til debat. Sjovt er fx et foto fra motionsgymnastik på FDBs kontor, Århus 1952. Herrernes påklædning gør indtryk. Et ærbart foto fra et kollektivs bollerum vil måske også sætte en diskussion i gang."
Peter Schroeder i Gymnasieskolen








