Bogen er lagt kronologisk an og fortæller Wiens historie med inddragelse af arkitektur og kunst. 

Wien udviklede sig i slutningen af 1800-tallet til europæisk foregangsland indenfor en lang række kunstneriske og videnskabelige felter. Bogen behandler Wiens, Østrigs og Centraleuropas historie og kulturhistorie siden middelalderen, især med vægt på de perioder, barokken og modernismen, hvor Wien præsenterer en overflod af kulturhistoriske monumenter.

Østrig og Wien var i flere århundreder det kristne Europas frontline mod Islam, og denne placering har spillet en betydelig rolle for befolkningens selvforståelse. I dag er Wien og byens forhold til den tyrkiske trussel et tema, der diskuteres og som spiller en ikke uvæsentlig rolle for en fælleseuropæisk (eu-)identitet.

Bogen indeholder et mangfoldigt illustrationsmateriale, og desuden er der en hjemmeside med supplerende materiale. 

Med sin tværfaglige tilgang til stoffet vil bogen kunne bruges i AT og indgå i samarbejdsprojekter mellem fagene historie, dansk, tysk, billed-kunst, musik og religion. Den vil også kunne fungere i kulturfaget på HF. 

Det er også oplagt at bruge bogen i forbindelse med studierejser til Wien, som er et oplagt rejsemål. 

Vurdering og anmeldelse: Mette Hermann, Gymnasieskolen

****Velskrevet og spændende bog om Wien
I udgivelsen Wien kultur og historie giver forfatterne Torben P. Andersen og Elo Nielsen et spændende indblik i Wiens historie med særligt fokus på kunst og arkitektur.

Bogen kan anvendes både enkeltfagligt i fag som eksempelvis tysk, historie og billedkunst, men også i tværfaglige sammenhænge i almen studieforberedelse og kulturfaget på hf. Derudover synes det især oplagt at anvende bogen i forbindelse med studieture til Østrig og Wien, og man kunne også sagtens forestille sig den anvendt i forbindelse med SRP.

Forfatterne kommer langt omkring i deres behandling af emnet og får på bogens godt 120 sider formidlet et spændende og relevant billede af Wien. Bogen er kronologisk anlagt, og i første kapitel af bogen redegøres der blandt andet for Habsburgerne, renæssancen, barokken, klassicismen og Biedermeier. Herefter følger kapitel to og tre, der behandler tiden efter 1848 frem til kejserrigets opløsning. Bogen afsluttes med et kortere kapitel om Østrig efter 2. verdenskrig og efterkrigstidens arkitektur og kunst. De fire kapitler er alle inddelt i en række underkapitler, som gør bogen lettilgængelig og overskuelig. Bogen er desuden forsynet med mange velvalgte illustrationer, og der er tydeligvis brugt megen tid på bogens layout, som fremstår særdeles fint.

Man kunne sagtens forestille sig, at bogen også ville kunne finde et publikum uden for undervisningssektoren. Egentlig er der ikke meget ved bogen, der antyder, at det rent faktisk er en bog, der er skrevet til undervisningsbrug. Eksempelvis indeholder bogen ingen øvelser, tekstspørgsmål eller forslag til, hvordan den kan anvendes i undervisningssammenhæng. På forlagets hjemmeside anføres det blot, at bogen med fordel kan anvendes i AT og andre samarbejdsprojekter. Der gives dog ingen konkrete forslag til, hvordan fagene kunne samarbejde, eksempelvis i form af forslag til undervisningsforløb eller konkrete AT-forløb og problemformuleringer.

Lektørudtalelse / Poul Flou Pedersen:

Meget relevant bog til folkebibliotekets historie- og kunst-
interesserede, som gerne forbereder sig inden en sviptur til de europæiske hovedstæder. Ellers er bogen også tænkt som en undervisningsbog på gymnasieniveau i forbindelse med studiebesøg.

Wiens historie gennemgås kronologisk i den overskuelige og velillustrerede bog. Samtidigt fremtrækkes en række temaer om kunst og kultur, der ses i sammenhæng med  de historiske  begivenheder. Særlig fokus er der på arkitekturen og dens stilretninger, paladser og monumenter. Der fortælles også om Wiens betydning for musik og billedkunst, især i den modernistiske periode, men den særlige undergangsstemning, der kan fornemmes i fx Mahlers musik og hos Stefan Zweig og Robert Musil, antydes desværre kun.

Prisværdig er dog gennemgangen af de kunstneriske retninger i Wien efter den 2. verdenskrig, hvor fx arkitekterne i Coop Himmelblau og Zaha Hadid beskrives. Bagerst en oversigt med adresser og hjemmesider på til de pragtbygninger og museer, der er nævnt i teksten - men hvor er litteraturlisten mon henne? Det er en ubegribelig mangel i en ellers god bog.

Som undervisningsmateriale kan den bruges sammen med Jens Brinckers Wien fra 1993 og Lundorfs Wien um 1900 fra 1992. Som rejseforberedelse er bogen i stil med fx Jan Bo Hansens bog Guide til Berlin fra 1998.Fin og veltilrettelagt bog, der kan anbefales som supplerende rejselitteratur om Wien til historie- og kunstinteresserede.