Webshop
 
 
 
 

Redaktion Mette Hermann et al.

176 sider

C-niveau

B-niveau

A-niveau

ISBN 978-87-7970-096-3

Grænseland - krig og kulturmøde

DKK
230,00
DKK
129,00
 
Beskrivelse
 
Anmeldelser

Denne bog er beregnet til undervisning i AT på stx, med inddragelse af fagene historie, dansk, tysk og samfundsfag. Hvert fag bidrager med sit fags teorier og metoder i oversigtskapitler, hvortil der er knyttet tekster og billeder. Bogen kan således bruges såvel enkeltfagligt som tværfagligt.
Bogen med den tilknyttede hjemmeside giver eleverne en række redskaber til at forstå det, som er anderledes.
Dermed kan den bidrage til at styrke elevernes interkulturelle kompetencer. For gennem beskæftigelsen med det danske mindretal - med mennesker der i geografisk og identitetsmæssigt forstand lever i et grænseland - får eleverne en mulighed for at udvide deres synsfelt og forståelse af, hvad det vil sige ikke at have et entydigt nationalt tilhørsforhold.
Det vil være en aha-oplevelse af de store, når det går op for dem, at der bor mennesker syd for grænsen, hvis nationale identitet har været under voldsomt pres gennem områdets århundredelange blodige historie. Og at især de unge her, der føler sig danske, samtidig oplever deres dobbeltidentitet dansk/tysk som en gevinst - ikke kun for dem selv, men også for de samfund, de lever i. Det kan sætte den danske monokultur i perspektiv, og det kan få eleverne til at reflektere over deres egen kulturelle identitet. Og det kan måske medvirke til starte en proces hen mod en refleksion og en mere differentieret opfattelse af henholdsvis det fremmede og det danske.

Veltilrettelagt, tværfagligt materiale om grænselandet, der dækker fagene historie, samfundsfag, dansk og tysk på gymnasieniveau. Bogen vil også kunne give inspiration og baggrundsviden til undervisere i de ældste klasser i folkeskolen.

 

Beskrivelse

Fem gymnasielærere har med støtte fra Grænseforeningen fået lavet et materiale om minoriteter, der tager udgangspunkt i det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. Den historiske baggrund trækkes op på de første 68 sider med udvalgte kilder. Dernæst er der en samfundsfaglig tilgang på 38 sider om det at være mindretal, identitet, de splittede følelser og de interkulturelle kompetencer, det kan føre med sig. Den danskfaglige del har 10 tekster - lyrik, prosa og fagprosa, der relaterer geografisk og tidsmæssigt til området. Endelig er der 5 tyske tekster - lyrik og sagprosa med tilhørende arbejdsopgaver af forskellig karakter. Sprogligt mundret og lettilgængeligt for målgruppen. Velvalgte illustrationer, grafer og tabeller udvider forståelsen af indholdet i lærebogen. Bogen har en veludbygget indholdsfortegnelse forrest. 

 

Sammenligning

Bogen kan bedst sammenlignes med Skovmands Det danske mindretal i Syd­slesvig og andre mindretal i Europa (07/50) i 5 binds forlagsserien Tyskland, som er mere alment tilgængelig - rettet mod målgruppen 14-17-årige.

 

Samlet konklusion

Oplagt anskaffelse til de gymnasiale uddannelser og lærerbibliotek.

 

Karsten Boll (lektørudtalelse)

Indkøbskurv
Ingen produkter...
Privat:
DKK
0,00
 
Skole:
DKK
0,00
 
 
 
 
 
Forlaget ColumbusØsterbrogade 54 C2100 København ØTlf. 3542 0051Fax 3542 0521E-mail: info@forlagetcolumbus.dk