Danskerne og samfundet er en nyskrevet grundbog til samfundsfag C, som tager højde for erfaringerne fra gymnasie- og hf-reformernes første tre år og for de mange nye træk og ændringer i samfundsdebatten.
Målgruppen er eleverne i de gymnasiale uddannelser.
Indholdet dækker kravene til samfundsfags kernestof på C-niveau samtidig med at flere af bogens kapitler egner sig til samarbejde med andre fag.
Desuden introducerer bogen i to kapitler både samfundsvidenskabelig teori og metode samt elementære videnskabsteoretiske problemstillinger.
Forfatterne har bestræbt sig på at skrive flydende og sammenhængende om grundlæggende strukturer og processer i det danske samfund, men også nuanceret og problematiserende samt med klare perspektiver til Danmarks internationale omverden.






