Udgangspunktet for denne bog er ønsket om at komme med nogle nyere teoretiske bud på, hvordan politisk ideologi og filosofi ser ud i dag. Undervisning i politiske ideologier kommer let til at fokusere på de ideologiske stamfædre.
Målet med denne bog er at give et bud på, hvordan moderne politisk ideologi eller moderne politisk filosofi kan udtænkes i dag. På den måde skal bogen ses som en slags overbygning til den mere traditionelle ideologiundervisning, da begreber som liberalisme, konservatisme og socialisme forudsættes bekendt af læseren.
Med fokus på temaer som menneskesyn, moderniteten, statens rolle, fællesskabet, velfærdsstaten, frihed og markedsøkonomi præsenteres bl.a. Anthony Giddens, Fridrich Hayek, Milton Friedman, Jürgen Habermas, Chantal Mouffe, Charles Taylor, Herman Daly m.fl
Bogen er på én gang en førsteklasses indføring, håndbog og lærebog i de politiske ideologier og teorier, der ligger bag den politiske og samfundsmæssige debat i vort post-moderne videnssamfund Bogen er i et enkelt, klart sprog uden brug af faglig jargon og kan (og bør!) læses af alle over 16 år og bruges af alle politisk interesserede både i og uden for partierne, foruden som lærebog i ungdomsuddannelser, højskoler m.m.
Martin Hjelmborg i DBC








