Webshop
 

Columbus-prisen 2009

Columbus-prisen 2009 til Christoffer Guldbrandsen

Filminstruktør Christoffer Guldbrandsen modtog Columbus-prisen på kr. 50.000 ved en højtidelighed på Årsmødet for Foreningen af Lærere i Samfundsfag på Vejle Center Hotel 29.10.2009.

I begrundelsen for prisen fremhæves det blandt andet:

"Christoffer Guldbrandsen får Columbus-prisen 2009, fordi han med sine dokumentarfilm i realiteten gør det, som vi som samfundsfagslærere forsøger hver eneste gang, vi underviser: Han går bag facaden på virkeligheden, og viser, at den er mangefacetteret, ofte rummer dramaer præget af forskellige politiske værdier og altid er en opklarende diskussion værd.

Christoffer Guldbrandsen går ind, hvor andre går udenom. Han finder det store i det små, det som sætter sind i bevægelse og maner til eftertanke og omtanke, det som udfordrer vores måske stereotype opfattelse af beslutningstagerne, deres baggrund og forudsætninger.

Den nye indsigt, hans film har givet, har sat sig så varige spor at Christoffer Guldbrandsens film som Fogh bag Facaden og Den hemmelige Krig allerede er klassikere, der refereres til igen og igen…”

Foto: Anne Styrbech.




 
 
 
Forlaget ColumbusØsterbrogade 54 C2100 København ØTlf. 3542 0051Fax 3542 0521E-mail: info@forlagetcolumbus.dk