Webshop
 
 
 
 

af Per Henriksen og Torben Stener Nielsen

2. udgave 2010

A-niveau

B-niveau

ISBN 978-87-7970-104-5

Fold dig ud i samfundsfaglige metoder

DKK
190,25
DKK
109,00
 
Beskrivelse
 
Anmeldelser

Fokus - færdigheder - faglighed - formidling.

Her får man en grundig indføring i de samfundsvidenskabelige metoder og en række ideer til litteratursøgning, tekstanalyse og gennemførsel af samfundsvidenskabelige undersøgelser. Det belyses hvordan man behandler statistiske oplysninger og hvordan regneark kan bruges. Skriftlige produkter som den skriftlige studentereksamensopgave, projektopgaven og synopsen er behandlet grundigt og med masser af eksempler.

Det er bogens mål at bidrage til at styrke den fagligt funderede undervisning i metode i bred forstand og den ligger derfor i naturlig forlængelse af den øgede betoning af metode i samfundsfag i de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen.


Om den nye udgave:
Den nye udgave af Fold dig ud er stærkt revideret på en række områder:
Nye spørgeord i de skriftlige opgaver uddybes og eksemplificeres
Gennemgang af samfundsfaglige teksttyper
(den videnskabelige, den journalistiske og den politiske)
Vejledning i at bruge de mest gængse webbaserede databaser
Kvalitativ metode uddybes og andre metoder (casemetode,
komparativ metode) gennemgås.
Yderligere eksempler, øvelser, links m.v. vil komme på bogens hjemmeside. De nye elementer vil også kunne findes på Den digitale Håndbog, der udkommer hvert år sammen med Samfundsstatistik.

Vurdering og anmeldelse: Tommy P. Magnussen, Gymnasieskolen

 
*****Godt tematisk opslagsværk
Bogen er en redigeret version af førsteudgaven fra 2007. På struktureret vis formår bogen at præsentere læseren for en række metodiske overvejelser i samfundsfag. Bogen skifter flot imellem afsnit med fokus på begrebsafklaring og anvendelsesorienterede afsnit, kapitel 6 vil således med stor fordel indgå i tværfagligt samarbejde med matematik. Er dette ikke en mulighed, vil det være svært for en ikke-matematik-kyndig samfundsfagslærer at inddrage kapitlet. Bogens niveau er ret højt. På forlagets hjemmeside, hvor læseren finder læsevejledning til bogen, fremgår, at bogen sigter mod A- og B-niveau. Bogens største styrke er de sidste fire kapitler, der behandler Den samfundsfaglige opgave i form af rapporter, projekter og ikke mindst synopsis. Forfatterne er gavmilde med gode eksempler og små opgaver der følger bogens progression.

Det gennemgående tema i kapitlerne 8-11 er de fire Fer: Fokus,
Færdigheder, Faglighed og Formidling. Kursisten bliver hermed fastholdt i en direkte anvendelse på aktuelle emner i undervisningen.

I en undervisningsverden hvor produktkravet til eksamensfremlæggelse skifter hurtigt, tilbyder Fold dig ud i samfundsvidenskabelige metoder også en god start på eksamensforberedelsen af kursister og elever. Som eksamensforberedelse til 24-timers-eksamen i samfundsfag B er bogen særligt anvendelig. Synopsis-formen er stadig en vanskelig en af slagsen for mangen en elev. Bogen præsenterer emnet i øjenhøjde og med mange eksempler på opbygning og selve anvendelsen som talepapir. Bogen er i sagens natur for specifik til anvendelse som lærebog, men det er en fremragende redskabsbog!

Relaterede produkter

Ud i samfundet
Ud og brug de samfundsvidenskabelige metoder og teorier
DKK
174,00
DKK
98,00
Indkøbskurv
Ingen produkter...
Privat:
DKK
0,00
 
Skole:
DKK
0,00
 
 
 
 
 
Forlaget ColumbusØsterbrogade 54 C2100 København ØTlf. 3542 0051Fax 3542 0521E-mail: info@forlagetcolumbus.dk