Samfundsvidenskabelige metoder og analyseformer i samfundsfag og almen studieforberedelse.
I dag er det almindeligt at eleverne i Gymnasiet og HF skal udvikle projekter og gennemføre samfundsfaglige under-søgelser på egen hånd og uden større lærervejledning.
Denne metodebog er skrevet på baggrund af mange års pædagogisk arbejde med elevundersøgelser og ud-af-skolen-aktiviteter. De mange analyseformer er skabt til at holde eleverne på sporet med faglige problemstillinger og begreber. Analyseformerne er bygget op omkring hverdagsliv, virksomheder, institutioner, kvarter- og boligforhold, politiske holdninger, medieforhold, lokalsamfund og kulturforskelle. Her får eleverne begreber og ideer til, hvordan de kan gennemføre egne undersøgelser, der fastholder projekterne i en samfundsfaglig ramme.
Metodebogen indeholder desuden afsnit om videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, som eleverne har brug for i tværfaglige og studieforberedende aktiviteter.
Bogen er derfor også et bidrag til den kvalificering, som faget Almen studieforberedelse skal give i samfundsvidenskab.





