
|
| ||
Madkultur - værsgo
Madkultur værsgo ser på livet og verden med udgangspunkt i det elementært nødvendige vores daglige føde.
Bogen og hjemmesiden indbyder læserne til at beskæftige sig med fænomenet mad og med madens mange betydninger.
Her finder du
- madhistorie fra oldtid til nutid med udvalgte kilder at tygge på
- billedstof og tekster til et kulturmøde med Slaraffenland
- indføringer i madens og måltidets mikro- og makrosociologi og
- mere viden om kulturantropologiske og historiefaglige tilgange madens komplekse univers.
Kort fortalt får du guf og gode kalorier til selvstændige studier og til undervisningen i almen studieforberedelse, kultur- og samfundsfaggrupperne samt ikke mindst i historie og kulturforståelse haps, haps, haps.
Læs mere om disse muligheder i vejledningen her på hjemmesiden værsgo!
![]() ![]() | ![]() ![]() | |
Madkulturens livsvigtige og betydningsladede felt er ikke blot natur eller kulturelt forarbejdet (læs: tilberedt) natur. Madens betydninger og beskæftigelsen med den spænder langt videre og involverer undervejs ikke blot hverdags- og produktionslivet, men optager såvel natur- som menneske- og samfundsvidenskaberne.
Kødet, brødet og olivenolien er altså ikke blot føde men også symbolladede størrelser, der indgår i hverdagslivet, angår hele det globale verdenssamfund og sætter sig spor i både de store religioner, i myter, global storytelling og i vores mere jordnære fortællinger om livet og verden.






